Godset og dets ejere
Glorup er nævnt første gang i 1390, men vi ved ikke hvordan gården så ud eller om der overhovedet var en gård. Nogle mener, at navnet hentyder til en landsby. Vi ved kun at der var en Povl Nielsen til Glothorp.
Den første beskrivelse, vi har af Glorup, stammer fra renaissancen, da der blev bygget et firefløjet anlæg i 2 stokværk med fire tårne og omgivet af voldgrav. Et ganske imponerende anlæg som bygherren Kristoffer Valckendorf, Danmarks Riges Hofmester, også praler af i en inskription i Svindinge kirke fra 1599. Af dette anlæg er der kun bevaret sokkelpartiet og kælderetagen og en morsom sandstenstavle med en hest og Valckendorfernes våben. Den sidder i dag over døren til det gamle ridehus.
Valckendorferne havde Glorup fra 1400-tallet til 1661, da de blev tvunget til at sælge besiddelsen efter Svenskekrigenes ødelæggelser. I de næste hundrede år havde Glorup en noget omtumlet skæbne, en række slægter ejede gården, men boede der sjældent. I 1723 arvede geheimeråd Chr. Ludvig Scheel v. Plessen Glorup og i årene 1743 -1744 lod han anlægget ombygge af den franskfødte arkitekt Philip de Lange (1700 -1766). Der blev revet tårne ned, et stokværk forsvandt og et prægtigt mansardtag blev lagt over alle fire fløje. Huset blev pudset og kalket. Barokken var nu tidens formsprog.
Efter v. Plessens død blev Glorup i 1762 købt af grev Adam Gottlob Moltke til Bregentved og samtidig købte han nabogården Rygård, pris 120.000 rigsdaler. Han havde vundet 60.000 i lotteriet og hans anden kone havde medbragt en anseelig medgift, så det hjalp. Moltke var en interesseret og dygtig landmand og han fik bragt godset på fode igen, stærkt hjulpet af den prisstigning på landbrugsvarer i Europa, der var begyndt i 1750erne
Moltke var stolt af sin nye ejendom, men huset var allerede gammeldags, så han lod N.H. Jardin, tidens førende arkitekt, og dennes bygningstegner Christian Josef Zuber se på Glorup med henblik på en modernisering. De fire lave fløje dækket af det vældige mansardtag med kviste bevaredes stort set uændret. Vestfacaden i den indre gård fik de tre miderste fag forhøjet med en etage og hovedporten fik en ny overbygning, der krones af en lanterne. På attikaen er der en indskrift, der siger, at A.G. Moltke i 1765 lod bygningen forny. Murene var stadig holdt i hvidt, mens vinduesindramninger, gesimser og reliefsøjler delvis blev holdt i gult. Der kom en stor fritrappe op til hovedindgangen og i nord – og sydaksen i anlægget blev der anbragt trapper.
indvendig blev der skabt en række smukke interiører, især spisestuen i guld og hvidt og vestibulen med dobbelttrappen. I 1793 bl.ev Glorup, Rygård og Anhof omdannet til stamhuset Moltkenborg. Ordningen betød, at Moltkenborg skulle gå udelt i arv til den ældste søn. Den ordning med len og stamhuse var med til at holde de store godsers jord sammen, men i slutningen af 1900 tallet blev utilfredsheden med denne ordning mere og mere udtalt, og omkring Første Verdenskrig blev ordningen ophævet. Slægten Moltke er stadig ejere af Glorup og Rygård. Slægtsnavnet blev i 1843 ændret til Moltke-Huitfeldt, da Huitfeldtslægten uddøde på mandssiden, mens en kvindelig Huitfeldt var gift ind i Moltkeslægten. Det Glorup vi ser i dag, er stort set som da det blev udformet i 1765. I 1860erne blev avlsgården flyttet væk fra hovedbygningen, så denne kom til at ligge frit. Et nygotisk kapel blev bygget nordøst for hovedbygningen i 1898, det rummer et gravkapel og et katolsk kirkerum.
Glimt af livet på Glorup
I 1845 fortæller H.C.Andersen, der gennem mange år var gæst på Glorup, om dagligdagen “Op Klokken 8 og drikker Kaffe, pudsler og skriver til Klokken 10, gaaer saa op gjennem den lange Alee, ud af Laagen paa Markveien til Holuf Gaard, seer paa Beltet og vandrer tilbage, læser, ordner, syer, og Klokken 12 Frokost med et Glas portvin, hviler saa lidt, gaaer derpaa som før en Time, det er samme Vei og den forlænges ud til den anden Side; skriver og læser til henimod fire, klæder sig paa og der er Middag fra fire til 5, nu kommer den kjedeligste Tid til Klokken 8 ; ….Nede fører jeg hele Conversationen fra 8 til 10.” Han var nok lidt nedtrykt den dag, der var mange gæster på Glorup og ofte kørte man på visit, så der skete noget mere end han her giver udtryk for.
I 1848 var der i hver fald liv. 3. linie-bataillon lå i kantonnement på og omkring Glorup, i hovedbygningen var 8 officerer, 2 læger og 2 frivillige indkvarterede. Husjomfruen frk.Ibsen var stærkt optaget af at sørge godt for de danske soldater.
Senere på året blev der indkvartering af svenske officerer og menige, så hver aften spillede regimentsmusikken på øen. Krigen vakte stor ængstelse hos H. C. Andersen, så meget større var glæden over sejren i 1850. Soldaterne fra Glorup skulle fejres, da de vendte hjem fra krigen, 200 mand. H.C. Andersen var festarrangør. Der blev rejst en æresport ved landevejen og en udenfor gården. Der blev opsat grønt og flag på trappen og telt i haven. I teltet var der malede skjolde med navne på slagene, Fredericia, Isted, Mysunde, Frederiksstad, og på de søjler, der bar taget, skjolde med generalernes navne.
På øen var der guirlander af brogede lamper og et lille tomastet skib sejlede rundt på søen. Der blev skudt med kanoner. Hver karl fik en flaske vin, suppe, peberrodskød, dyresteg og 2 slags kage. Regiments-musikken fra Nyborg spillede og der var 4 sange, en af H.C. Andersen selv. Festen var meget vellykket, den varede fra kl.13 til kl. 3 om natten. Men næste dag fik Andersen et søm i foden og troede han skulle dø af blodforgiftning.
Grev Adam Gottlob Moltke-Huitfeldt havde sølvbryllup den 20. juni 1853 og det blev sandelig også fejret. Svindinge kirke, som godset ejede, blev restaureret og sølvbrylluppet startede med en festgudtjeneste, hvorunder greveparrets yngste søn blev konfirmeret. Der blev holdt en fest for alle under stamhuset, der var1000-1500 mennesker. Igen var der telt i haven, på øen var der lavet en dekoration med greveparrets navnetræk og igen var der kanonsalut. Denne gang var det Jægerkorpset der spillede til festen. Ballet blev åbnet af greven, der dansede ud med en gårdmandskone og grevinden med en gårdmand.
En meget mindre fest blev holdt den 6. august 1867, da hængebroen blev indviet. Tårnene, der var prydet med greveparrets våbenskjolde, var pyntede med Dannebrog og Grevindens flag og guirlander. Et sangkor sang ” Vift stolt på Codans bølge” og greveparret skred over broen.
Haven omkring Glorup gods
Oprindelig var der kun en lille forholdsvis beskeden forhave ud for sydfløjen af huset og et større engelsk haveanlæg mod sydvest fra slutningen af 1700 tallet. De lange lindealleer er også fra slutningen af 1700 tallet, de blev plantet af A. G. Moltke. En slægtsfest på Glorup i 1778 er mindet i parken. Der var 32 med til festen og et mindesmærke med alles navne og titler er opsat. Mindesmærket er tegnet af Wiedewelt. Initiativtageren til festen udtrykker håbet om, at hun evigt skal se sine slægtninge i de saliges boliger.
Da avlsgården blev flyttet i 1860’erne blev der plads til et større haveanlæg, det blev anlagt mellem 1862 og 1875. Havearkitekten var H. A. Flindt og slotsgartner Elttzholtz stod for arbejdet. På øen i fontænedammen blev der lavet et springvand, vandet sprang ud af løvers munde. Det ny haveanlæg kom til at indeholde et fransk anlæg ved siden af fontænedammen med blomster og bladgrupper og 2 rækker statuer af græske og romerske guder og gudinder. Her blev der årligt udplantet ca.100.000 planter fra drivhusene. Hver morgen blev alle gange revet inden herskabet kunne tænkes at gå ud.
Et lille rundtempel blev opført i 1868 med 6 doriske søjler. Inde i templet står et værk af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Det har oprindelig stået i Moltkes palæ i Amalienborgsanlægget, dernæst på øen. Værket forestiller Andromeda, en græsk sagnprinsesse, der skulle ofres til et havuhyre, men som blev befriet og gift med en søn af himmelguden Zeus.
Ikke så langt fra templet var der et romantisk hængebroanlæg over en dyb kløft, broen var 42 m lang, bygget i 1867.
Parti fra slotsparken, ca. 1920.Et andet romantisk indslag er stenen med inskription på den lille ø. Den siger på fransk: “Dette nøgne mindesmærke uden gravskrift siger til følsomme og oprigtige mennesker, alt hvad det er muligt at sige”.
I haven er der plantet en lang række sjældne træer, f.eks. en kæmpefyr fra Californien, et tulipantræ og et tempeltræ. Haveanlægget var vidt berømt og blev brugt som udflugtsmål. Greven tillod besøgende at spadsere i haven om søndagen og om torsdagen. Der var endda borde og bænke til gæsterne i Dyrehaven, hvor de kunne spise deres medbragte mad. Der kunne købes tevand eller kaffe hos gamle Kirsten og der kunne også danses. I mange år stod den blinde orgelspiller Niels Petersen for musikken.